Ofte stillede spørgsmål
Hvad laver man som spejder?
Hvad sker der på lejre og weekendture?
Hvor tit tager man på tur?
Hvad koster det at være medlem?
Hvor holdes spejdermøderne henne?
Hvordan får man en uniform?
Hvad laver man som spejder?
Alt, eller næsten i hvert fald... Som spejder har man mulighed for at kaste sig ud rigtig mange forskellige aktiviteter. Der er dog fokus på at være ude i naturen, og når vejret tillader det er vi udendørs.Hvilke aktiviteter man laver afhænger selvfølelig også af hvilken aldersgruppe man tilhører.
I Vigerslev Gruppe lægger vi vægt på, at lave både traditionelle og mere moderne spejderaktiviteter. Spejderne lærer at tænde bål, bruge en dolk og pionerer med reb og rafter, men vi ser også film, finder skatte med GPS eller er på SMS løb. Vi har samtidig fokus på aktiviteter der styrker samarbejde og kreativitet, og fælles leg indgår altid som en del af programmet.
Spejderne kan også selv foreslå deres ledere aktiviteter, hvis der er noget de har specielt lyst til at lave.
Hvad sker der på lejre og weekendture?
Det er på lejre og weekender at spejderlivet rigtig leves, man kommer ud i naturen, hvor man bor i hytte eller telt sammen med mange andre. Man lavere større og sjovere aktiviteter end dem der er tid til på de ugentlige møder. Man laver selv mad, og meget gerne over bål om sommeren.
Weekendturene har ofte forskellige temaer. F.eks. har vi været på ture med temaer som pirater, rumrejse, 101 dalamentine, Harry Potter og jul.
En gang om året holder vi også familieweekend hvor alle spejdere, forældre og søskende tager på weekendtur sammen.
Hvor tit tager man på tur?
I løbet af året tager vi af sted på 3-6 weekendture. Turene går ofte til spejderhytter, tæt på skov og natur, men det kan også være overnatning i telt, bivuak eller i kirkens krypt. Nogle weekendture er for alle gruppens medlemmer, mens det andre gange kun er den enkelte enhed der er af sted.
I løbet af året deltager spejderne også i én familiegudstjenester og derudover er der forskellige endagsture f.eks. en bowlingtur, vandretur eller en tur i skoven. Om sommeren er der sommerlejr, der normalt varer 5-7 dage, ofte på et spejdercenter i Danmark.
Hvad koster det at være medlem?
De første 3-4 gange er gratis. Det koster 200 kr. at blive indmeldt, og ved indmeldelsen får man også et rødt spejdertørklæde. Derefter koster det 250 kr. pr. halvår.
Weekendture koster normalt 150 kr.
Hvor holdes spejdermøderne henne?
Spejdermøderne holdes i kælderen i Magrethekirken i Valby. Vores aktiviteter er naturligvis præget af, at vi er en by-spejdergruppe, og derfor f.eks. ikke har direkte adgang til skov. Til de ugentlige møder gør vi dog brug af kvarterets grønne områder, og vi har også mulighed for at tænde bål, hugge brænde eller pionere på kirkepladsen.
Hvordan får man en uniform?
Som KFUM-spejdere har vi grønne uniformer og røde tørklæder. Når man bliver meldt ind får man udleveret et tørklæde. Det er ikke noget krav, at man skal have en uniform, og de fleste nøjes med et spejdertørklæde, det første stykke tid. Når man efter noget tid gerne vil have en uniform, købes den gennem gruppen. Spejdermærker sys på tørklædet, hvis man ikke har en uniform.