Spejdertroppen
Piger og drenge fra 4.til 8. klasse
Torsdag kl. 18.30-20.30
Hvad oplever man i spejdertroppen?
Tropsspejdere er vi vilde med at tage på tur, prøve nye spændende aktiviteter og tage mærker.
I spejdertroppen er fællesskab og sammenhold i centrum. Vi laver ting sammen, hjælper hinanden og øver os i at arbejde sammen og tage ansvar.
Vi lærer en masse spejderfærdigheder såsom førstehjælp, orientering, at håndtere en økse, lave mad over bål og at bygge med reb og rafter.
Derudover laver vi en masse sjove og skøre ting som vi selv er med til at finde på.
I løbet af året tager vi på flere weekendture,
hvor vi sover i hytte, telt eller shelter.
I sommerferien er vi på sommerlejr.
Vil du vide mere om spejdertroppen?
Hvis du syntes det lyder spændende må du hellere komme forbi torsdag aften og prøve at være med.
Forældre er også meget velkomne de første gange.
Inden I kommer første gang må I meget gerne kontakte os pr. mail. Så aftaler vi hvilken dag I kan komme og sikrer at vi har tid til at tager godt imod jer.
Under ofte stillede spørgsmål og info om KFUM spejderne, kan I finde mere information om spejderne, og få svar på jeres spørgsmål.